Garnpakke til Champagne Cardigan af PetiteKnit i Önling No 1 + Silk mohair
Skøn, oversize cardigan med dybe raglanærmer.
Garnpakken indeholder: Garn til den valgte størrelse, ingen opskrift. Pakken indeholder ikke knapper.
Bemærk:
- Opskriften følger ikke med garnpakken, men kan købes hos petiteknit.com.
- Sweateren på modelbillederne er designerens eget opstrik og IKKE strikket i Önling garn.
Størrelsesguide
Champagne Cardigan bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 28 cm i forhold til dit brystmål. Pasformen er oversize.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Cardiganens overvidde: 113 (117) 121 (128) 134 (146) 157 (167) 173 cm
Længde: 61 (62) 65 (66) 68 (68) 70 (71) 72 cm (mål midt bag uden halskant)
Materialer:
Denne garnpakke indeholder ikke det originale garn brugt af PetiteKnit, men nøje udvalgt garn, som passer til strikkefastheden.
350(350)400(400)400(450)500(500) g Önling No 1, 75% Merino Superfine Super 100’s Uld og 25% Angora, 50 g = ca. 180 m
125(125)150(150)175(175)175(200)200 g Önling No 10, 70% Mohair, 30% Silke, 25 g = ca 210 m
4 knapper (ø = 22-24 mm) (ikke inkluderet i kittet)
Strikkefasthed: 18 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm
Der strikkes med én tråd af hver kvalitet holdt sammen gennem hele arb.
22 masker x 28 pinde i dobbeltstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4,5 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm), rundpind 3 mm (100 cm), strømpepinde 4,5 mm (medmindre du strikker med Magic Loop-teknik) samt en enkelt strømpepind 3 mm
Fremgangsmåde:
Champagne Cardigan strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger, og der strikkes fortil udtagninger til en dyb V-udskæring. Cardiganen strikkes højere bagtil i nakken ved hjælp af vendepinde. Knapstolpen strikkes på til sidst i dobbeltstrik med knaphuller i højre side.
Bemærk:
Garnpakkens pris er beregnet efter det antal nøgler pakken indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.